Bistroteket Randers

En klassisk fransk bistro i Randers.
Og så alligevel slet ikke.

Velkommen til Bistroteket i Randers

Bistroteket er en restaurant, der siden åbningen i 2015, har ligget i Rosengade i hjertet af Randers ved siden af det gamle rådhus.

Restauranten er resultatet af Johanne og Peters ønske om at give Randers en restaurant, som rummer den bistrocharme man ofte finder i de større byer. Her er forkærligheden for det klassiske køkken og ønsket om at skabe en oplevelse for gæsten i højsædet.

Stemningen på restauranten og maden er uprætentiøs og personlig. Velsmag og den gode restaurantoplevelse er udgangspunktet for vores daglige arbejde.

Seneste nyt fra Instagram

En klassisk fransk bistro i Randers

– og så alligevel slet ikke

Hver dag skaber vores hold af mad- og vinentusiaster menuer og retter ud fra sæsonens bedste råvarer i vores restaurant.
Det sker med inspiration fra det klassiske franske køkken og middelhavskøkkenet.

På restaurant Bistroteket lader vi os ikke styre af nordiske tendenser, franske fornemmelser eller spansk temperament.
Vi følger ingen dogmer, ingen pop og plastik – bare ren velsmag.
Kort sagt laver vi den mad, vi selv gerne vil spise.

Når vores gode danske råvarer er på sit højeste, serverer vi dem dagligt i restauranten, tilberedt nænsomt og med respekt for råvarerne.

Vi elsker at overraske og forkæle

På Bistroteket i Randers er DU i centrum

Hos os kan du som gæst i restauranten, uanset om det er til en dejlig frokost, aftensmad, eller til et arrangement i vores hyggelige selskabslokale, forvente en oplevelse, hvor der bliver lyttet til dine ønsker, og hvor spiseoplevelsen er noget særligt.

Vi er ikke vinsnobber eller vintjenere. Vi ved ikke alt om vin. Men vi elsker god vin og dejlig mad og vi elsker at udfordre og skubbe en anelse til jer som gæster i restauranten.
For vi vil så gerne dele vores glæde for gastronomien med jer, og vi sætter en ære i at finde det helt rigtige glas fra vores vinkort til den helt rigtige ret, så det hele går op i en højere enhed.

På Bistroteket er vores råvarer og vine nøje udvalgt – fra den ligefremme landvin til den komplicerede bourgogne med et væld af lag og nuancer.
Læs mere om os og vores restaurant i Randers.

Ønsker du en oplevelse hos os er det ofte nødvendigt at bestille bord, da vores lokaler er små og intime.

Vi glæder os til at se dig på Bistroteket